Certificering

Certificering giver dig en løsning af høj kvalitet
- fra rådgivning til installation og service.

Professionel og seriøs leverandør

Når du vælger os som leverandør, er du sikker på at handle med en professionel og seriøs sikkerhedsleverandør – både når det gælder rådgivning, produkter, ydelser og uddannelse af vores medarbejdere samt overholdelse af branchens etiske regler og gældende lovgivning.

ISO-certificerede løsninger

Vores sikkerhedsløsninger er certificerede efter ISO 9001:2015 . Det sikrer vores kunder en høj kvalitet.

Certificeringen sikrer god rådgivning, og at den rigtige løsning bliver valgt, installeret og serviceret korrekt - samt at hele processen bliver udført af et kompetent og veluddannet personale.

Hele G4S er certificeret

Certificeringen dækker vores sikkerhedsløsninger inden for videoovervågning, adgangskontrolanlæg, brandsikringsanlæg, tyverialarmer, låse samt vagt- og livvagtydelser samt leverandørrådgivning.

Vi opfylder kravene

Certificeringen sikrer desuden, at Sikkerhedsstyrelsens krav til EL-installationer (KLS) og Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts krav til brandsikringsanlæg er opfyldt.

Med certificeringen er der garanti for, at vi følger branchens kravsspecifikationer, som er udarbejdet af Forsikring & Pension, Rigspolitichefens Forebyggelsesenhed, Finansrådet, Politidirektørforeningen, Sikkerhedsbranchen og Tekniq - og at vi konstant forbedrer vores forretningsgange.

Uafhængig ekstern kontrol

Vi bliver hvert år kontrolleret af den uafhængige certificeringsvirksomhed MONTHE Certificering ApS. Desuden foretager vi løbende intern kontrol for at sikre, at vores kunder altid får den korrekte løsning.

Certificeret leverandør

Vi samarbejder med nogle af de største producenter i verden, og er bl.a. leverandør af produkter fra:

 Amag Milestone   Salto Systems
 Assa Abloy Nedap Security  Schneider Electric
 Axis NoxSystems  UniTek
 Bosch Orion  UTC
 Entelec Panasonic  Vanderbilt
 HikVision Protec Fire Detection  
 Honeywell Risco